Vejrtrækningsøvelser

4-7-8

4-7-8 vejrtrækningen er et kraftfuld værktøj til at påvirke dit parasympatiske nervesystem godt på vej. Øvelsen foregår således:

Du trækker vejret ind gennem næsen mens du tæller til 4, holder vejret mens du tæller til 7, puster ud gennem munden mens du tæller til 8. Dette gør du talt 4 gange, laves 2 gange dagligt. 

Du vil mærke en afslappende tilstand i kroppen efterfølgende og efter 6-8 uger med regelmæssig udførelse vil effekten vise sig i kroppen i form af effekt på blodtryk, søvn, modstandskraft mm. 

Stimulerende vejrtrækningsøvelse

Den stimulerende vejrtrækning er en øvelse, der giver energi. Den er rigtig god efter en pause, hvor du skal igang igen eller hvis du har behov for at løfte energien i løbet af dagen. 

Du trækker vejret relativt hurtigt ind og ud gennem munden i 10-20-30-60 sekunder – så længe det føles godt for dig. Med tiden og øvelse kan du øge længden. 

Bevægeapparatet

Fødder: “Gulvvask”

Rigtig mange døjer med smerter i fødder, knæ, hofter – ja i hele bevægeapparatet. 

Der er rigtig mange ting du selv kan gøre for at holde dine fødder stærke og smidige og forebygge og lindre fx nedsunken forfod, hammertæer, smerter mm.

Foden består af 26 knogler, en masse sener, ligamenter og muskler og er designet til bevægelse. Fodknoglernes opbygning gør foden særlig elastisk og foden rummet et genialt stødabsorberende system. 

Desværre gør vores livstil og fodtøj at vi ikke altid får det fulde udbytte af ovenstående. 

Fødderne bærer dig hele livet så gør dig særligt umage med at pleje dem. 

Vælg fodtøj med en især en fleksibel sål og bred tåboks så der er plads til tæerne. 

Får du trænet fødderne op og holder dem smidige og stærke vil du med tiden ikke have behov for indlæg, støtte mm men nyde den frie bevægelse.

Lav ovenstående øvelse forebyggende eller som en del af din behandlingsplan. 

Stil dig med bare tæer med hælen på et viskestykke og læg vægten på hælen. Men tæerne krabber du dig fremover. Fx 0,5 m dagligt til at starte med.