Non maleficence – Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste…

Som nyuddannet læge var jeg stolt. Jeg glædede mig til at bruge min nyerhvervede titel og komme ud og gøre en forskel. Men det jeg mødte var slet ikke det jeg havde forventet.

Jeg havde kørt dobbeltløb med atletik som næsten fuldtidsbeskæftigelse ved siden af medicinstudiet. Jeg havde ikke haft kliniske studiejobs eller lægevikariater som mange af mine kollegaer og kom relativt uerfaren ud i klinikken. Det jeg mødte var en hektisk skadestue og modtagelse. Bekymrede patienter som kom for at blive “helbredt” eller lindret, eller i hvert fald trøstet. Der var sjældent tid til trøst. Smertestillende kunne lindre lidt, men helbredelse så jeg sjældent.

Hvordan kunne jeg lindre og berolige i et så hektisk miljø når det primært handlede om at overleve vagten til næste morgen. Nå der knap var tid til at gå på toilettet, som var den eneste pause igennem natten. Jeg kørte ofte hjem efter en nattevagt med et desillusioneret syn på sundhed.

Non maleficeience begrebet er en del af den hippokratiske ed. Hippokrates, den modernes lægekunst fader citeres ofte for ”Primon non nocere / first do no harm”.

Jeg har siden mine første hektiske vagter i en Københavns skadestue arbejdet 10 år i det danske sundhedsvæsen, det grønlandske og norske. Og med flere medicinske behandlingsmuligheder og en lægekunst, der mere er i medicinalindustriens hænder, er begrebet vigtigere end nogensinde før. Den vestlige medicins farmaceutika har mange anvendelsesmuligheder og vi har meget at være taknemmelige for, men kraftfulde værktøjer skal bruges med omhu.

Nu 10 år senere, og en videreuddannelse i integreret medicin har jeg fundet en vej hvor jeg kan leve med lægeløftet som udgangspunkt. ”Primon non nocere / first do no harm”.